Seneste nyt

Vinevent med eksklusive vine fra nyt sortiment

Slangerupgaard præsenterer et nyt, eksklusivt vinsortiment – opdag Østrigske, Tyske og Italienske vine som aldrig før!

Kom og oplev det bedste fra Europas vinregioner, når vi åbner dørene til en smagfuld rejse. Den 7. og 14. december fra 10 – 14 kan du smage på udvalgte vine, møde importøren bag de lækre flasker, og få en uforglemmelig oplevelse i godt selskab.

Vi har håndplukket en perlerække af vine, der passer perfekt til julens festligheder, nytårsaften, hverdagens små glæder – eller som den perfekte gave til en vinelsker. Tag med på en vinrejse og lad os hjælpe dig med at finde den helt rette flaske til enhver anledning.

 

 

 

 

Slangerupgaards Saffron med succes til championatsfinalerne

 

 

Slangerupgaards Saffron og Anne Troensegaard fortsætter deres succes stime trods et set back efter en operation for et brækket griffelben.

Det var usikkert om Saffron blev klar til at gå championatsfinalerne, da hun uheldigvis brækkede griffelbenet i Juli måned, hvilket holdt parret ude fra både Falsterbo og 2. UVM udtagelse.

Heldigvis har forløbet kørt glat og Saffron nåede at blive klar til at gå finalerne.

Torsdag red parret den indledende runde, hvor de fik en af de eftertragtede pladser til søndagens finale. De havde en god tur, hvor Saffron fik vist sin kvalitet i især traven. Hun blev dog mere og mere spændt som programmet skred frem, da hun kiggede lidt på genskæret i dressurhegnet, hvilket kostede 2 changementer i kontragaloppen og derved også en del point. Trods dette var Anne meget tilfreds, da det er hvad der sker med unge heste med den rette tænding og den manglende træning over sommeren.

I søndagens finale lykkedes det parret at holde galoppen, selvom det var et noget sværere program. Dommerne havde mange roser til parret, hvor blandt andet stor gå lyst, masser af kvalitet, her kommer jeg attitude var ordene. Der var fortsat noget spænding og som dommerne sagde, mange flere point at hente endnu.

De endte på en flot 6. plads blandt landets bedst 5 års heste, og der er meget mere at hente i fremtiden.

Anne fortæller at Saffron har nydt at være med på Stutteri Ask, hvor hun har trives og hygget sig i stalden, og samtidig gået med stort overskud.

Vi ønsker stort tillykke

 

 

Slangerupgaards Saffron kvalificeret til Falsterbo

 

 

Slangerupgaards Saffron og Anne Troensegaard fortsætter deres succes stime med en kvalifikation til Falsterbo.

Lørdag d. 8/6 tog Anne Saffron med til 5 års championatet på NordVestSjællands rideklub, som samtidig var en kvalifikationsklasse til Falsterbo.

Banen var nyanlagt og selv om klubben gjorde alt hvad de kunne, var bundforholdene ikke de allerbedste. Anne havde derfor besluttet at ride en rolig tur uden at ligge for meget på. Vejret var heller ikke helt med klubben og da Anne red på banen var der kulsort lige over dem.

Saffron gik en rigtig fin tur, som både inkluderede regn, blæst, lyn og et væltet dressurhegn, men som den primadonna hun er, gik Saffron videre som intet var hændt – hopper når de er bedst..

De opnåede 8,7 for trav, 9 for skridt, 8,8 for galop, 8,7 for ridelighed og 9 i kapacitet, hvilket rakte til en 2. plads med 88,4. Første pladsen indtog Carina Cassøe med avlshingsten Hot Driver.

Hermed er de kvalificeret til Falsterbo i Juli måned og forhåbentlig også til championatsfinalerne i Oktober.

Stort tillykke og vi glæder os til at se jer i Falsterbo.

 

 

Serafina udnævnt til Elitehoppe

 

 

Serafina er blevet udnævnt til elitehoppe grundet hendes afkoms flotte  resultater.

Serafina er bl.a. hingstemor til en avlsgodkendt hingst i Dansk Varmblod, Slangerupgaards Flottenheimer e. Franklin. Han modtog også Åge Ravns Vandrepokal for bedste Dansk avlede hingst i 2021.

Flottenheimer er UVM deltager som både 5 og 6 års, samt finalist i Dansk Rideforbunds Championat.

Slangerupgaards Saffron e. Secret, er sølvmedaljehoppe med 2. bedste rideprøve i2023. Hun er vinder af unghestechampionatet i Herning med 2 x10, samt finalist i Dansk Rideforbundschampionater.

Derudover kan der nævnes Slangerupgaards Savannah e. Franklin, RDH hoppe og Slangerupgaards Saxo e. Secret, deltager ved unghestechampionatet i Herning.

Vi har en spændende 4 års hoppe efter Serafina og Sezuan, samt en 3 års vallak e. Sezuan. De er begge igang med tilridning og vi glæder os til at se hvad tiden bringer med dem.

 

 

Slangerupgaards Saffron vinder unghestechampionatet i Herning

 

 

Sikke en fantastisk uge i Herning.

Saffron og Anne Troensegaard tog til Herning Tirsdag d. 12 Marts for at deltage i unghestechampionatet.

Onsdag morgen var de igennem bid og udstyrskontrol, og så var der banetræning i den store hal, hvilket Saffron tog rigtig flot.

Om eftermiddagen var der første afdeling af unghestechampionatet, hvor Saffron blev placeret som nr. 6. Hun opnåede 8,5 for skridt, 8,5 for trav og 8 for galop. Saffron gik en flot runde, hvor Anne gav hende tid til at blive komfortable i den store Arena.

Torsdag stod på anden afdeling, og her kunne Anne ride mere til og hun fik vist endnu mere af Saffrons kvaliteter. Det rakte til en 3. plads og de fik bl.a. 9 i ridelighed. Dommernes kommentarer var at hun var letfodet og velbalanceret, flot fremvist i en korrekt form med let kontakt og at hun gik rundt ubesværet og svarede på rytterens mindste signaler.

Det bragte dem op på en samlet 4. plads inden fremmedryttertesten.

Fredag var hvile dag for Saffron, hvor Anne tog hende ud på en skridttur rundt på området. Anne var bekymret for om Saffron kunne holde energien alle dagene, da de var afsted i mange dage og det er store omgivelser med mange nye indtryk. Det viste sig slet ikke at være noget problem og selv søndag var der rigeligt med power. Hun har været sød i stalden og har nydt al opmærksomheden, der følger med det at være stævnehest.

Lørdag stod den på fremmeryttertest, hvor det var Daniel Bachmann som skulle testride. Anne havde en anden sadel med, da Daniel unægteligt er noget længere end Anne selv, hvilket Daniel også jokede lidt med.

Saffron tog det at komme ind i Arenaen fyldt med publikum, som havde hun aldrig lavet andet. Daniel kom op og kort tid efter begyndte de positive gloser at strømme ud af Daniel. Han sagde: Wauw jeg har ikke meget at sige til denne her hest. Hun er en fornøjelse at ride, helt lige i hånden, helt lige i kroppen, meget blød og smidig og med den helt rette fornemmelse i hånden. Hun er meget velforberedt og godt redet – stor kadeau til Anne – det er et virkelig flot stykke arbejde. Det er en komplet hest, som jeg kan placere hvor jeg vil, med den helt rette nerve og stadig meget høj ridelighed. Hun er en drøm at ride og jeg har ikke en finger at sætte – hun har det hele. Og dog – det eneste jeg kan sige er: Hun er da for stor til Anne – det må vi drøfte bagefter 😉

Med de ord gav Daniel 2 x 10 taller og bragte parret helt i front. Det viste sig at holde hele vejen da Anne med 906 point slog Victoria Vallentin som blev nr. 2 med 892 point. Saffron var og den eneste som opnåede at få 10 af testrytter.

Vi er utrolig stolte af vores fantastiske hoppe og er glade for at have Anne til at uddanne hende. Det er 4 gang Anne har hest med i unghestechampionatet i Herning og de 3 af dem har fået 2 x 10 af testrytter.

Vi glæder os til at se hvad fremtiden bringer.

Se artikler herunder:

Slangerupgaards Saffron Wins 2024 Danish Warmblood Young Horse Championships for 5-Year Olds (eurodressage.com)

– Hun har fået tiden til at udvikle sig – Ridehesten.com

To gange 10 til vinderen af Unghestechampionatet (varmblod.dk)

Saffron var i en klasse for sig – Ridehesten.com

To 10-taller fra testrytter (dvevent.dk)

 

 

En veloverstået Senior Bruttolandsholds Samling

 

Mandag og Tirsdag d. 26. og 27. Februar var vi igen værter for landsholdssamlingen for det Danske Bruttolandshold i Dressur.

Det er altid en fornøjelse at have dem på besøg, hvor vi bliver inspireret af den gode ridning. Det er godt vi ikke skal vælge 3 ryttere ud til OL, da der er mange dygtige ekvipager.

Vi glæder os til at følge Danmark i den kommende sæson med særligt fokus på OL.

 

 

 

 

Endnu en sejr til Saffron

Efter sidste weekends stævne, besluttede Anne Troensegaard at det ville være godt for Saffron at have endnu en start inden alt for længe.

De meldte derfor til stævne på Ågerupgaard Sportrideklub og tog afsted d. 2. Februar.

Det blev til en første plads mere og denne gang med 74,4%.

Anne var rigtig tilfreds, da Saffron allerede har rykket sig siden den første start. Hun var mere tilpas fra start af i programmet og trykkede sig mindre. De fik redet med mere overskud og især travprogrammet var med en klar forbedring.

De her starter er en del af Saffron uddannelse fremmod at blive en rigtig god dressur og stævnehest. Parret arbejde mod at skulle ride unghestechampionat i Herning, som er nogle store omgivelser. De her ture er med til at udvikle Saffron, også mentalt, så hun har de bedste forudsætninger for at klare opgaven i Herning.

Endnu engang stort tillykke.

 

 

 

 

 

Farvel til Mai og Velkommen til Line

  Ingen tilgængelig beskrivelse.

31. Januar sagde .vi farvel til vores staldmester Mai, som efterhånden har været hos os i nogle år. Tusind tak for den tid du har været hos os, og det arbejde du har lavet. Vi ønsker dig al held og lykke i fremtiden.

D. 1. Februar startede vore nye Staldmester Line Cecilie Pedersen.

Vi kender Line rigtig godt, da hun tidligere har været en ansat en kort periode på Slangerupgaard, hvorfra hun kom til Kildegården for at være staldmester. Line har det seneste år ikke arbejdet med heste, så vi er utrolig glade for at Line sagde ja til at komme tilbage, og til at starte som staldmester på Slangerupgaard.

Line er hårdtarbejdende, har styr på hestene og alt hvad der ellers hører til at arbejde i en stald.

Velkommen til Line.

 

 

 

 

 

Slangerupgaards Saffron vinder sin første start i 2024

D. 28. Januar tog Anne Troensegaard og Saffron til MidtSjællands rideklub for at starte deres første LA1.

Det var første gang at Saffron skulle starte en klasse, hvor hun var alene på banen og det klarede parret flot.

De vandt klassen med 73,9% og som Anne sagde: Så var der plads til forbedringer.

Saffron blev lidt trykket da hun kom på banen, men hun kom rundt og fik undervejs i programmet mere og mere selvtillid. De første par øvelser var derfor med lidt slinger og hun var lidt bag hjælperne, hvor i mod de sidste øvelser var meget bedre.

Anne var meget tilfreds med turen, da det hele er nyt og Saffron faktisk tog mange ting rigtig pænt. Meget positivt var det at hun var afslappet ude på opvarmningen.

De kom hjem med den røde sløjfe, men også en masse oplevelser og information ift. til den videre træning og uddannelse.

Stort tillykke med ridtet.

 

 

 

 

 

Travl weekend med landsholdssamlinger

21. Januar bød vi velkommen til den danske bruttotrup for Junior og Young Riders, samt deres nye landstræner og holdleder.

Der var fokus på at lære hinanden at kende og på at landstræneren fik set rytterne i dagligt arbejde med deres heste.

Søndag d. 22 bød vi velkommen til den danske bruttotrup i paradressur med deres landstræner og holdleder. Fokus her var på programridning, hvor de havde inviteret Jan Olsen til at dømme.

Tak for besøg, det er altid inspirerende at se bruttotrupperne træne og arbejde. Vi kan alle lære noget nyt.

 

 

 

 

 

Stor succes i 2023 for Serafina afkom

2023 blev et år med stor succes for vores afkom efter Serafina.

 

Slangerupgaards Flottenheimer e. Franklin og rytter Eric Guardia blev udtaget og deltog ved Verdensmesterskaberne for ungheste og var kvalificeret til Championatsfinalerne.

Slangerupgaards Saffron e. Secret og rytter Anne Troensegaard blev udtaget til eliteskuet efter at have været runner up i finaleringen ved kåringen. Ved Eliteskuet opnåede hun en sølvmedalje med den 2. højeste rideprøve.  De blev nr. 2 i kvalifikationen til championatsfinalerne på Frederiksværk. I finalerne på Blue hors gik de videre til finalen. De red egnethedstest i November på Stutteri Ask, hvor de opnåede 850p, en placering og fik en plads til Herning 2024.

Slangerupgaards Saxo e. Secret og ejer/rytter Natalie Hering red egnethedstest på Vallensbæk, hvor de opnåede 820p. og fik også en plads til Herning 2024.

Slangerupgaards Savannah e. Franklin opnåede kåring i RDH.

Slangerupgaards Sunshine e. Sezuan er i gang med tilridning ved Ida Nielsen

Slangerupgaards Smokey e. Sezuan blev klargjort til forbesigtelse af Jesper Bisgaard, men gik desværre ikke videre.

 

 

 

 

Staldmedarbejder søges

Staldmedhjælper til attraktivt og proffesionelt hestested.

 

Slangerupgaard A/S skal pr. 1. februar 2024 bruge en staldmedhjælper 37 timer om ugen.

Vi lægger meget vægt på solidt hestekendskab og erfaring med staldarbejdet i et hestehold. Vi har både stutteri og hestepension, masser af aktiviteter både i hverdagen og ved arrangementer, som vi gennemfører hen over året.

Vi kan tilbyde:

· Et spændende job i skønne omgivelser

· Fast, stabilt personale

· Fokus på aktivitet, udvikling, kvalitet, sikkerhed, dialog, trivsel og godt arbejdsmiljø

· Attraktiv løn og kvalitets arbejdstøj

Som vores staldmedhjælper skal du:

· Have høj prioritet på hestenes ve og vel

· Have dit primære fokus på det daglige arbejde i stalden, herunder fodring, udmugning og trække heste til og fra stald, sætte heste i Walker, almen rengøring og vedligeholdelse af stedet og ad hoc opgaver omkring det daglige arbejde i stalden

· Have et solidt hestekendskab og kunne observere hestenes tilstand i forbindelse med den daglige kontakt med dem

· Kunne motivere og samarbejde med vores øvrige staldpersonale og opstaldere

Som person er du:

· Engageret i arbejdet og arbejdspladsen

· Imødekommende og hjælpsom

· Stabil og med et godt smil på læben

Send din ansøgning hurtigst muligt og begrund, hvorfor du vil blive vores bedste staldmedhjælper.

Du er velkommen til at kontakte Michael Buchardt Pedersen, Telefon 20139039, for yderligere info om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med eventuelle uddannelsespapirer og andre relevante bilag på mailen: mb@bbhorse.dk

Der vil løbende blive holdt samtaler.

 

 

 

 

Slangerupgaards Saffron og Saxo kvalificeret til Herning 2024

D. 19 November deltog Natalie Hering og Slangerupgaards Saxo ved Egnethedstesten på Vallensbæk. Saxo er helbror til Saffon og ejes af Natalie.

Det er første gang Saxo er med i byen og han opførte sig eksemplarisk.

Parret red en rigtig fin tur og blev belønnet med 8 i trav, 8 i skridt, 8,5 i galop, 8 i ridelighed og 8,5 i kapacitet. Det gav 820 point og da det var sidste egnethedstest, er de også blandt de 50 der er kvalificeret til Herning.

Vi glæder os meget over at have de 2 helsøskende Slangerupgaards Saffron og Saxo kvalificeret til unghestechampionatet i Herning 2024. De er begge trukket på vores stamhoppe Serafina og er efter Secret.

 

 

 

Slangerupgaards Saffron går en flot egnethedstest

D. 28 Oktober deltog Anne Troensegaard og Slangerupgaards Saffron ved Egnethedstesten på Stutteri Ask.

Saffron har primært holdt fri og skridtet ture siden championatsfinaler, men var alligevel klar på opgaven.

Saffron tog det at komme ind i den imponerende hal på Stutteri Ask meget afslappet og det er dejligt for de unge heste at de lige får et par minutter til at skridte rundt inden testen starter.

Saffron gik afslappet, taktfast med stor smidighed i alle 3 gangarter og fulgte Annes ansvisninger flot, som dommerne kommenterede. Det er for Anne vigtigt at Saffron har tillid til hende når de kommer ud til stævnerne, så de gode ture uden alt for meget pres er vigtige mhp. den videre uddannelse og karriere.

Saffron fik 8,5 i alle 5 karakterer, hvilket rakte til en 6. plads. Der er fortsat meget mere at give af, men dette var et skridt i den helt rigtige retning. Parret er med disse karakter med overvejende sandsynlighed klar til Herning i Marts.

Vi glæder os til at se dem i Boxen.

 

 

 

Slangerupgaards Saffron går i den store finale

D. 11 Oktober drog Anne Troensegaard og Slangerupgaards Saffron til Championatsfinalerne på Blue Hors, hvor de havde kvalificeret sig direkte uden om mellemrunden.

Torsdag red de den indledende runde og her blev Saffron en smule trykket da hun kom ind på banen. Hun gik fint rundt, men formen blev ikke helt som den havde været ude på opvarmningen – her var hun super gående og fik mange flotte kommentarer. Det kostede lidt i pointene, men dommerne kommenterede en meget flot og letgående hest. De fik 83 % og en 19. plads.

Fredag red de den lille finale, hvor de virkelig fik vist hvilke kvaliteter Saffron besidder. De opnåede hele 86,2% og en 2. plads, hvor de fik 9.0 i ridelighed.

I lørdagens store finale, var kræfterne ved at være brugt op for vores unge hoppe, så der var ikke andet for en at give hende en god oplevelse uden at trykke for meget til. Det blev til 82.2 % og en 16. plads blandt landets allerbedste 4 års heste.

Det har været en stor oplevelse og nogle store omgivelser for Saffron, men hun har taget det hele rigtig pænt. Hun har nydt opmærksomheden nede i stalden og har kunne både sove og spise, så vi tror det har været en god oplevelse for hende.

Tusind tak til Anne for at vise hende frem på bedste vis og lytte til hvornår og hvor meget, Saffron kan præstere.

Vi tror der er mange store og større oplevelser i vente for denne ekvipage, hvis partnerskab kun har været knap 4 måneder.

 

 

Slangerupgaards Saffron direkte i championatsfinalen

D. 9 September tog Anne Troensegaard og Saffron til Frederiksværk for at få en tur mere i 4 års championatet, hvilket skulle vise sig at være en god beslutning.

Saffron gik en rigtig flot tur på det smukke anlæg og de blev også belønnet for deres flotte fremvisning.

Dommerne roste parret for at hesten blev fremvist i flot form, fint tempo og med høj ridelighed.

De opnåede 8,5 for trav, 8,8 for skridt, 8,6 for galop, rideklig og kapacitet, hvilket gav dem en 2. plads (kun slået af en avlshingst fra Helgstrand)

Resultatet sender dem direkte i finalen, så de slipper for at ride mellemrunden.

Stort tillykke og flot redet Anne.

 

 

Slangerupgaards Saffron tildeles Sølvmedalje

D. 1. September drog Anne Troensegaard og Slangerupgaards Saffron til Vilhelmsborg for at deltage i Eliteskuet.

Lørdag red de 4 års championatet, hvor de opnåede flotte point, en placering og en plads i mellemrunden. Saffron var lidt påvirket af omgivelser og hele oplevelsen med at køre og sove ude, men gjorde hvad hun kunne.

Søndag var det den helt store dag, hvor slaget om medaljerne skulle stå. Der var rigtig mange hopper på opvarmningen, men Saffron tog det så pænt og lod sig ikke mærke. På banen viste hun virkelig hvilke kvaliteter hun rummer og gik til UG. Som Anne sagde blev hun bedre og bedre dag for dag, men det er også mange indtryk for de unge heste, så det var dejligt at hun fandt sig mere og mere tilpas.

Efter ridtet var Anne meget glad og tilfreds, og så var det bare at vente på medalje uddelingen. Vi vidste på forhånd at de synes hun mangler lidt hoppepræg, men også at de synes hun havde så mange andre kvaliteter, højtstillet, godt sadelleje og meget velgående i alle gangarter.

Ved oprangeringen fik Saffron tildelt sølvmedalje og havde samtidig gået den anden højeste rideprøve.

Vi er så glade for at have fået en så fin bedømmelse og vores første medaljehoppe. Tusind tak til Anne for fremvisningen og uddannelsen af hende.

Vi glæder os til fremtiden med denne stjernehoppe.

 

 

Slangerupgaards Saffron udtaget til Eliteskuet

D. 8. August deltog Slangerupgaards Saffron ved sadelkåringen på Blue Hors.

Saffron startede dagen med en måling, som viste 171 cm. Herefter var hun en tur på fast bund, hvor hun blev bedømt på sin bygning, udtryk osv.

Dagen sluttede med at Anne Troensegaard red hende til sadelkåringen. Her viste Saffron sig rigtig fint, hun var med Anne hele vejen rundt og de fik vist at der er kvalitet i alle 3 gangarter. Efter fremvisningen kunne Anne skridte Saffron rundt for lange tøjler hvor hun slappede flot af i de lidt store omgivelser mens dommerne voterede.

De blev udtaget til finaleringen senere på dagen.

I finalen blev Saffron placeret som nr. 2, og de kommenterede at hun var højtstillet, havde et godt sadelleje, var yderst funktionel i alle 3 gangarter, som er rummelige og med bæring. De tilgav hendes knap så feminine udtryk og hoved, da hun besidder så mange andre kvaliteter, (som dommerne udtrykte det).  Saffron opnåede 8,5 i alle 3 gangarter, samt ridelighed og kapacitet.

Samtidig blev hun udtaget til Eliteskuet, hvor hun er med i kampen om medaljerne.

Vi glæder os til at tage til Vilhelmsborg og se Anne vise Saffron frem igen.

 

 

Slangerupgaards Flottenheimer til UVM i Ermelo

D. 3. og 4. August deltog vores afkom Slangerupgaards Flottenheimer i UVM for 6 års i Ermelo

Flottenheimer blev redet af hans faste rytter Eric Guardia Martinez, som viste Flottenheimer frem på flotteste vis.

Der er ingen tvivl om at han rummer en masse kvaliteter, hvilket dommerne også kommenterede. På første dagen viste de et flydende travprogram med mange højdepunkter. Desværre bliver Flottenheimer mere og mere opmærksom på omgivelserne i skridten, hvilket kostede dyre point. De ender lige uden for rækken af dem der gik direkte til finalen.

I den lille finalen formår Eric igen at vise Flottenheimer i en god form. Han er knap så meget på tæerne i skridten og får vist denne bedre. Han får i galoppen vist 4 store flotte changementer. De ender som 1. lige uden for finalen, en super ærgerlig placeringen, men sådan er det.

Det er en stor fornøjelse at se sit afkom klare sig så godt i sporten. At have avlet en hest som for 2. år i træk er udtaget og deltager ved UVM er noget vi er utrolig stolte af. Vi glæder os til at følge ham i fremtiden, og så dommerne sagde, er vi sikre på at det er en hest til de helt store klasser.

Billedet er taget af Mia Bach

 

 

Slangerupgaards Flottenheimer udtaget til UVM

D. 27. og 28. Juni deltog vores afkom Slangerupgaards Flottenheimer i 2. udtagelse til UVM i Ermelo.

Flottenheimer og hans rytter fra Helgstrand Dressage Eric Guardia Martinez red 2 flotte programmer, hvor især finaleprogrammet var outstanding.

Flottenheimer er rigtig godt med i sin uddannelse og leverede meget store, flotte og sikre changementer. Han har en stor og rummelig galop, og går med flot bæring i traven. Han havde en lille ubalance i den samlede skridt, da han blev spændt frem mod anspringet, men det var også det eneste som dommerne kommenterede. Eric fremviser Flottenheimer på bedste vis, hvor han står i en flot ramme.

Vi er utrolig stolte over at have avlet denne imponerende hest og endnu mere stolte over at han er blevet udtaget til at repræsentere Danmark til Verdensmesterskaberne for Ungheste for 2. år i træk.

 

Et hingsteføl er kommet til verden

D. 1/5 ankom årets føl, et rødt hingsteføl efter Blue Hors Baron og Blaze e. Fürstenlook.

Det er BBhorses føl, som er født hos os, da vi har haft deres rugehoppe gående over vinteren.

Vi samarbejde med BBhorse på avlsområdet, så vi kan give vores afkom den bedst mulige opvækst.

Hvert år, når sidste hoppe har folet, kigger vi sammen på hvilke afkom vi har fået og hvordan de fordeler sig i køn. Så beslutter vi hvem der skal gå hos os og hvem der skal gå på BBhorse, så de får jævnaldrende foldkammerater at lege og vokse op sammen med. Vi tror på at dette giver den bedste trivsel for afkommene. De har bl.a. en 3. års hoppe gående fra os og så  har vi en 2. års hingst gående fra dem, da de det år også fik et hingsteføl.

Vi er glade for at have deres rugehoppe gående, da vi i år ikke selv venter føl.

Årets første samling for Paradressur Landsholdet

Søndag d. 5. Februar bød vi velkommen til paradressur landsholdet, som havde årets første samling på Slangerupgaard.

Det var en fornøjelse at se rytterne træne med landstræner Astrid Gemal, og efterfølgende ride deres grads Grand Prix program for den internationale paradressurdommer Jan Olsen.

I næste uge byder vi velkommen til senior landsholdet i dressur.

Flere heste solgt

Der er sket lidt på hestefronten og vi har solgt 2 af vores afkom.

Slangerupgaards Flottenheimer har haft en flot karriere allerede, senest med deltagelse i UVM og Championatsfinalerne på Blue Hors.

Han er solgt til den anerkendte Australske internationale dressurrytter Kristy Oatly.

Vi glæder os til at følge Flottenheimer og Kristy i fremtiden og glæder os over salget til en ambitiøs og dygtig rytter, så Flottenheimer forhåbentlig i fremtiden vil være at finde på den internationale scene.

Vi har desuden solgt Slangerupgaards Savanna, som er fra vores første årgang. Det var med lidt vemod, men med hendes blodlinjer vil det være synd ikke at avle videre på hende.

Hun er derfor solgt til Netstutteriet, hvor hun skal indgå i deres fremtidige avl.

Samling for senior landsholdet

Torsdag og fredag d. 1-2/12-2022 havde vi samling for landsholdet i dressur med eksperttræner Wolfram Wittig og holdlede Anne-Mette Binder.

Der var fuldt fokus fra alle rytterne mens de red, og så brugte de andre tiden på at kigge på og blive inspireret af de andres træning og Wolframs tilgang til de forskellige heste og øvelser.

Der var en del nye ryttere med, som havde deres første gang til samling.

Tak for besøget – vi ses igen til Februar.

Samling for Para dressurryttere

Søndag d. 20/11-2022 havde vi samling for paradressurryttere med landstrænerne og holdlederen for den danske Paradressur. 

Der var fuldt booket program og vi fik set rigtig mange dygtige ryttere på gode heste. Alle var kommet for at vise landstrænerne hvad de havde arbejdet på og hvilket niveau de var på nu.

En del tilskuer havde også fundet vej og det blev en rigtig spændende dag med god inspiration.

Temaaften om Mavesår - Mavesår hele vejen rundt d. 15/11-2022

 

I samarbejde med Kasernens Hesteklinik, produktudvikler af Equine74, den danske importør  og 2 profilryttere for Equine74, lagde vi hus til en spændende temaaften omkring mavesår – Mavesår hele vejen rundt.

Der var fuldt hus med omkring 90 tilmeldte og det blev en god aften med interessante oplæg, hvor man både fik indblik i dyrlægernes perspektiv på mavesår, producentens af Equine74 udvikling af produkter til forebyggelse og brugere af produkternes egne erfaringer.

Der var også tid til en masse spørgsmål, så vi kom vidt omkring emnet mavesår hos hest.

Tusind tak til alle de fremmødte og til Kasernens hesteklinik, Equine74 og Sophie fra Equiscout rideudstyr.

Rafael Soto kursus på Slangerupgaard

Den 3. til 5. November blev der afholdt kursus med Rafael Soto på Slangerupgaard.

Rafael er spansk mester og tidligere olympisk medaljetager. Han har stået i spidsen for Den Spanske Rideskole og er en verdenskendt træner og formidler.

Vi havde glæden af at se 3 dages fuldt pakket program med undervisning fra morgen til aften. Det er en fornøjelse at se og høre Rafael undervise og guide de mange ryttere på alle niveauer. Rafael gik med lige stor entusiasme til alle ryttere, uanset om de red LC eller Grand Prix. 

2 af stedets egne ryttere deltog også, Charlotte Skovlund Jensen og Anne Troensegaard, og de var begge enige om at de fik lidt nye værktøjer i deres ellers i forvejen store værktøjskasse.

Vi glæder os til at byde Rafael og de mange ryttere velkommen igen til foråret.

                                  Ingen tilgængelig beskrivelse.

 

                                                     Ingen tilgængelig beskrivelse.

Slangerupgaards Flottenheimer deltager ved Championatsfinalerne

Flottenheimer havde via sin UVM deltagelse, kvalificeret sig til finalen i DRF’s dressurchampionatsfinaler for 5 års heste på Blue Hors.

I den indledende runde gik Flottenheimer en flot tur og scorede høje karakterer i trav og galop (8,8 og 8,6), men den lidt fortættede stemning i hallen gjorde at han blev lidt spændt i skridten og fik et par dyre fejl som kostede i både skridt og ridelighed.

 

I den anden kvalifikation var Flottenheimer lidt mere afspændt og fik vist flotte skridtovergange, som ellers kan være det der er svært når han bliver spændt.

De opnåede en flot 4. plads og fik hævet ridelighedskarakteren markant – til 8,4.

Der er ingen tvivl om at det bliver spændende at følge ham i sin videre karriere som dressurhest på højeste plan. Han viser flotte takter og gode anlæg for den sværere dressur, og når han får noget mere rutine og alder vil han helt sikkert også kunne slappe bedre af på banen.

Vi er stolte over at han avlet denne imponerende hest.

D. 17/10-2022 

Personalefest på Slangerupgaard

 

 Ingen tilgængelig beskrivelse. Ingen tilgængelig beskrivelse. Ingen tilgængelig beskrivelse.

 

 

Ingen tilgængelig beskrivelse. Ingen tilgængelig beskrivelse.Ingen tilgængelig beskrivelse.

 

Fredag d. 7. Oktober holdt vi personale fest på Slangerupgaard, for personalet på både Kildegaarden og Slangerupgaard.

Vi startede aftenen med en quiz, hvorefter vi fik en lækker 3 retters menu, efterfulgt af god musik.

Det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik muligheden for at mødes på tværs og der var ihvertfald ikke stille.

Tusind tak til vores personale – vi er glade for at i er med os.

 

Slangerupgaards Flottenheimer I Ermelo

Ingen tilgængelig beskrivelse. Ingen tilgængelig beskrivelse.

Slangerupgaards Flottenheimer og hans faste rytter Eric Guardia Martinez deltog ved UVM for 5 års heste i Ermelo i den forgange weekend, hvor de var udtaget på 1 af de 4 danske pladser.

Torsdag red de den indledende runde, hvor Eric får vist hvilke kvaliteter Flottenheimer rummer i trav og galop. Flottenheimer var lidt imponeret over de store omgivelser og var derfor på tæerne i skridten, som derfor bliver knap afspændt. Der kommer også en ærgerlig fejl ind i skridtovergangen, som også koster lidt på pointene.

Dommerne giver 8,9 for traven, 7,1 for skridten, 9,0 for galoppen, 7,2 for ridelighed og 8,2 for kapacitet, hvilket gav dem en 15. plads, og dermed desværre ikke en plads direkte i finalen.

I den lille finale opnår de en placering som nr. 7.

Dommerne havde generelt mange roser til Flottenheimer, og når han bliver lidt mere afspændt vil han komme noget længere op i placeringerne.

Flottenheimer er ejet i samarbejde med Helgstrand, som skriver at de synes han fortjente en plads i finalen, men at det desværre ikke blev denne. gang. Han er helt sikkert en hest til fremtiden og de kan ikke vente med at se hvad fremtiden har at byde på for denne fantastiske unghest. 

Vi er på Slangerupgaard utrolig stolte over at have avlet denne skønne hest, som allerede i en alder af 5 år har opnået meget: Godkendt som hingst i DV, bedste danskavlede hingst og nu UVM deltager også.

Vi glæder os til at følge ham i fremtiden.

D. 12/9-2022 

Andreas Karlsen holder fundraiser party

I lørdags holdt Andreas Karlsen fra det konservative folkeparti fundraiser party til hans kommende kampagne.

Vi ønsker Andreas held og lykke og håber at hans fest på Slangerupgaard, gav ham det han havde behov for til sin kommende valgkamp.

 

d.20/8-2022

 

Flottenheimer til UVM

Slangerupgaards Flottenheimer er udtaget til at repræsenterer Danmark ved Verdensmesterskaberne for ungheste i Ermelo til September.

Eric Guardia Martinez har redet Flottenheimer ved de 2 udtagelser, først i Uggerhalne og nu på Vilhelmsborg, hvor de begge gange har redet 2 dage. Udtagelsesudvalget har efter de 4 ridt, udtaget de 4 der skal repræsentere Danmark og Flottenheimer fik en af de eftertragtede pladser. Vi er meget stolte over at have avlet en hest med så stor kvalitet.

Vi glæder os til at følge dem i Ermelo.

 

d.20/7-2022

 

Slangerupgaard og Kildegaarden sponsorer VM Herning

I August afholdes Verdensmesterskaberne i dressur, paradressur, springning og voltigering i Herning og vi har besluttet at bakke op om denne enestående begivenhed.

At et så lille land som Danmark formår at blive tildelt så stor en event, er fantastisk. Der er lagt et årelangt arbejde og et kæmpe engagement fra arrangørernes side for at få det til Danmark og siden hen for at gøre det til det bedste VM nogensinde, hvilket er deres mål.

Danmark var i budrunden oppe i mod noget større nationer med markant højere budgetter, men valget endte alligevel til sidste med at falde på Danmark – FEI tror på den erfarne organisation bag og på at Danmark kan løfte den store opgave.

Der forventes at komme omkring 1000 heste, 11.000 akkrediterede og endnu flere publikum – ingen tvivl om at det bliver kæmpe stort og at der bliver sport på det allerhøjeste plan.

Vi er utrolig glade for at kunne støtte op om VM og glæder os til at være med.

BB horse står desuden for flere af banerne, så vi er med på flere fronter.

 

d.19/7-2022

 

Når der trods alt kommer noget godt ud af en trist situation

Efter Serafina mistede sit føl, blev vi kontaktet af en anden avler, som desværre havde mistet sin hoppe og nu stod med et moderløst føl. Hun spurgte om vi kunne have interesse i at prøve om Serafina ville tage føllet til sig og være ammehoppe.

Vi indvilligede i at gøre forsøget, både får føllet, men også for Serafina, som stadig var ulykkelig over tabet af sit eget..

Serafina tog straks i mod føllet, og viste endnu engang hvilken fantastisk mor hun er.

Hun lod føllet dige og passer på det, som var det hendes eget, og de går nu ude på marken hos os og ligner et hvert andet sæt mor og føl.

Det er dejligt når vi kan hjælpe hinanden, og i denne situation fik føllet en chance for at overleve og vi fik en glad hoppe, så det var win win for alle.

D. 6. Juni 2022

 

 

Slangerupgaards Flottenheimer videre til 2. UVM udtagelse

Slangerupgaards Flottenheimer deltog ved 1. udtagelse til UVM ved DM stævnet i Uggerhalne og blev udtaget til 2. udtagelse.

Ved udtagelse skulle hestene fremvises i både det indledende og finaleprogrammet, og trods at det er tidligt på sæsonen,  styrerede Eric Martinez Flottenheimer flot rundt og fik vist hvilke kvaliteter der er i ham.

Vi glæder os til at se ham til 2. udtagelse på Vilhelmsborg i midt Juli.

 

Helgstrand besøger Slangerup til udvælgelsen af Føl

Ingen tilgængelig beskrivelse.

Tirsdag d. 10 Maj havde vi besøg af Helgstrand og en masse fine føl, da der skulle udvælges føl til årets første følauktion.

Vi venter fortsat på vores føl for i år, men er glade for at kunne ligge faciliteter til denne proces, da det også giver os mulighed for at se årets følkollektion.

 

Slangerupgaards Flottenheimer vinder mellemrunden

Lørdagd. 25 September deltog Eric Guardia Martinez fra Helgstrand Dressage på vores kårede avlshingst Slangerupgaards Flottenheimer i mellemrunden for 4 års.

Flottenheimer er efter Franklin/Scolari og han er kåret som bedste dansk avlede hingst i 2021.

De opnåede hele 8,6  for trav, 8,3 for skridt, 9 for galop, 8,8 for ridelighed og 9 i kapacitet.

De vandt klassen og fik dermed også en plads i finalen på Blue Hors til Oktober.

Vi takker Eric Martinez for arbejdet med Flottenheimer og ønsker både ham og vores medejer Helgstrand Dressage stort tillykke.

Læs mere her:

https://ridehesten.com/nyheder/mellemrunde-i-grindsted/83408

 

Svalegårds Hot Zalina nr. 3 i mellemrunden

Søndag d. 26 September deltog Michale Grønne Christensen fra Helgstrand Dressage på Svalegårds Hot Zalina i mellemrunden for 5 års.

De opnåede hele 9,5  for trav, 8,8 for skridt, 9 for galop, 9 for ridelighed og 9,2 i kapacitet. Det rakte til en 3. plads og en plads i finalen på Blue Hors til Oktober.

Vi takker Michael Grønne for arbejdet med Zalina og ønsker  ham stort tillykke.

Læs mere her:

 

https://ridehesten.com/nyheder/sa-er-det-afgjort-i-grindsted/83416

 

Slangerupgaards Josefine dyreste føl på EliteAuktionen

Lørdag d. 4. September var vi til DV’s Eliteauktion med vores 2 føl, Slangerupgaards Smokey efter Sezuan/Scolari og Slangerupgaards Josefine efter Jovian/Scolari.

Inden auktionen var der stor interesse for især Josefine, da hun var eneste Jovian afkom.

De viste sig begge godt frem, men Smokey var lidt præget af de nye omgivelser og indtryk, og trykkede sig lidt.

Da Josefine kom i hallen begyndte buddene hurtigt fra alle sider, der var både bud fra online kunder i bl.a. Holland og fra de fremmødte i hallen. Der var budkrig, men Helgstrand Dressage endte med at afgive det sidste bud som blev på 72.000 Euro. Helgstrand kender Josefines mor, da vi har erhvervet os hende gennem dem, og de ejer allerede halvdelen af en af Josefines halvbrødre – den kårede hingste Slangegrupgaards Flottenheimer.

Josefine endte med at blive det dyreste føl på auktionen i år.

Vi glæder os over salget og at Josefine ender i gode hænder, da vi spår hende en lysende fremtid i både dressuren og avlen.

 

Læs mere her:

 

 

https://ridehesten.com/nyheder/dansk-varmblods-elitefolauktion-slog-alle-rekorder/83200

https://www.st-georg.de/news/zucht/helgstrand-zahlt-72-000-euro-fuer-daenisches-stutfohlen-v-jovian/

 

 

Stand på Store Hestedag

 

I weekenden d. 4 og 5 September har vi haft stand på Store Hestedag med vores afd. af Healthy Horse.

Det blev til 2 gode dage, hvor vi i samarbejde med BB horse, FlyBuster og RideonPowerMind havde lavet en stand.

Standen blev godt besøgt og vi fik talt med de mange besøgende om hvad vores Wellness afd. kan tilbyde og hvilke fordele det har for hestene.

Vi glæder os til at se de nye kunder i vores Wellness afd. på Slangerupgaard, Kildegaarden og Skibby.

Generalforsamling i Dressurens Venner på Slangerupgaard

Dressurens Venner holdt deres general forsamling på Slangerupgaard for 2. gang. Vi er utrolig glade for at de vil komme og benytte vores skønne fasciliteter.

Uddrag af artiklen fra Dressurens Venner:

Efter formandens beretning blev foreningens regnskab gennemgået og godkendt, og Ole Lindgreen og Hans Christian Matthiesen modtog begge genvalg til bestyrelsen og blev valgt. Det samme gjorde foreningens revisor, PwC. Og da der intet var under eventuelt, kunne den formelle generalforsamling afluttes, og det videre program fortsætte.

Selskabet gik fra rytterstuen til det nærliggende ridehus, hvor man blev præsenteret for Slangerupgaards stamhoppe Serafina fra 2008, samt de to årgang 2021-føl Slangerupgaards Smokey og Slangerupgaards Josefine. Berider Dennis Holst fortalte om Slangerupsgaards avlsfilosofi og der blev ivrigt stillet spørgsmål af publikum. Herefter var der rundtur i stalden og fremvisning af stedets løsdriftsområde med smuk udsigt til Haraldsted Sø.

Bagefter var der oplæg i den store ridehal ved Anne Troensegaard om morgendagens stjerner. Først red ponyrytterne Victoria Toft Waksvik og Karla M. Skov, dernæst søstrene og ungrytterne Victoria og Elisabeth Bonefeld Dahl. Victoria er kommende U25-rytter, mens Elisabeth er juniorrytter. Anne Troensegaard og Hans Christian Matthiesen forklarede i samarbejde publikum om ponyernes og hestenes kvaliteter og om det arbejde, der ligger bag at skabe en dygtig rytter – et arbejde, der begynder allerede i ponyårene, og som rytteren har gavn af i hele sin ridekarriere.

Efter de faglige indslag rykkede forsamlingen til den flotte rytterstue, hvor middagen blev serveret, og hvor Hans Christian Matthiesen mellem retterne holdt et spændende oplæg om, hvordan det var at være OL-dommer med alt, hvad det indebar, og der blev stillet en masse spørgsmål fra forsamlingen om oplevelsen i Tokyo. Generalforsamlingen sluttede efter mange timers spændende dressursnak og hyggeligt samvær.

Dressurens Venner takker Slangerupgaard og Alex Buchardt Pedersen for gæstfriheden og de smukke rammer at huse generalforsamlingen i, samt tak til alle de fremmødte for en særdeles hyggelig aften i dressurens tegn

Læs hele artiklen her: http://dressurensvenner.dk/DK.aspx?accb0da0bb1511df851a0800200c9a67=1&newsid=1587&newsLinkUrl=%2fDK%2fArtikler.aspx&newsLinkText=G%c3%a5+til+artikelarkivet

3. Plads til Slangerupgaards Flotteheimer i 4 års Championatet

Søndag d. 15/8-21 deltog vores kårede avlshingst Slangerupgaards Flottenheimer, som vi ejer i fællesskab med Helgstrand Dressage, med hans rytter Eric Martinez i 4 års Championatet på Bogø rideklub.

De havde en rigtig flot tur og endte på en 3. plads med 88.4. De blev til 9 i trav, 8 i skridt, 9,2 i galop, 9 i ridelighed og 9 i kapacitet.

Det betyder samtidig at de er kvalificeret til mellemrunden.

Vi er stolte over at have avlet denne fantastiske hingst og glæder os til at følge hans dressurkarriere. Stort tillykke til Erik og tak for den flotte fremvisning

                                                                                     

.

 

Følskue på Vallensbæk

Søndag d. 15 August drog Dennis Holst og Mai Jacobsen afsted til Vallensbæk for at deltage i DV’s følskue i region 1 med vores 2 føl fra i år.

Slangerupgaards Smokey e. Sezuan/Scolaro blev udtaget til finaleringen, hvor han opnåede en flot 4. plads i et hårdt felt. Han blev udtaget til elieauktionen på Vilhelmsborg i starten af September.

Slangerupgaards Josefine e. Jovian/Scolari, viste sig fint frem, men var en smule træt og fik ikke helt vist alt hvad hun indeholder. Det blev derfor ikke til en finaleplads, men hun blev alligevel udtaget til Eliteauktionen på Vilhelmsborg efterfølgende. Denne ære er ellers normalt kun for finale

.

Vi er stolte af vores 2 skønne føl og glæder os til at de skal deltage i Eliteauktionen.

 

Sølvmedalje til EM

Anne Troensegaards elev Karla Skov, blev med sin pony Steendieks Diamond Dali blev udtaget til Europa mesterskaberne i dressur for ponyer sammen med Cornelia Sinding, Selma Ludvigsen og Sophia Obel.

Karla er ny på det international niveau og har kun erfaring fra NM stævnet i Finland. Karla var på træningsophold på Slangerupgaard 10 dage inden afgang. De kørte søndag nat og Anne sluttede sig til dem dagen efter.

Karla red på konkurrencernes første dag 71,5% i PRT, hvilket var med til at sikre det danske hold en EM sølvmedalje. Hun havde en god tur, men velvidende at der er var endnu flere point at hente. På 2. dagen red Karla endnu mere til og de højere karaktere tikkede ind, men de får desværre en ærgerlig fejl i den næstsidste øvelse som kostede et 4 tal i en dobbelttællende øvelse. De formåede alligevel at ende på 70,9%.

Karla fortæller at det har været en kæmpe oplevelse at repræsentere Danmark ved et EM – det største man kan opnå som ponyrytter.

Kæmpe stort tillykke til jer.

Succes ved Nordisk Baltisk Mesterskab i Finland

Anne Troensegaard og Kipling, samt hendes ponyrytter Karla Skov med Steendieks Diamond Dali blev udtaget til Nordisk Mesterskab i Finland og trods den lange rejse er der kommet medaljer med hjem.

Anne og Kipling vandt Nordisk Guld i holdkonkurrencen og Karla fik sølv i holdkonkurrencen, samt 2 individuelle 2. pladser.

Kæmpe stort tillykke til jer.

Anne Troensegaard og Kipling vinder DM for trakehnere

d. 21/6-2021

Anne Troensegaard og Kipling havde taget turet til Egum rideklub for at deltage ved det Danske Mesterskab for Trakehnere. De havde deres debut i Grand Prix Special og efter en god og flydende tur, vandt de DM.

Anne var meget tilfreds med sit ridt og især den ro som Kipling havde med ind på banen, da han jo til tider nogle gange vil lidt for meget.

 

Vi ønsker Anne stort tillykke med titlen,

 

https://ridehesten.com/nyheder/anne-og-kipling-vandt-dm-for-trakehner/82436

 

Byd velkommen til årets andet føl - Slangerupgaards Josefine

 Så ankom årets andet føl – en yndig hoppe. Hun er efter vores stamhoppe Serafina(Scolari) og Jovian. Slangerupgaards Josefine er lavet via ET

 

Årets første føl er ankommet - Slangerupgaards Smokey

 D. 3. Maj ankom årets første føl – et langbenet hingsteføl med bred blis og 4 hvide sokker. Han er efter vores stamhoppe Serafina(Scolari) og Sezuan. Slangerupgaards Smokey er lavet via ET og rygemoren klarer opgaven til UG.

Vi glæder os til han er foldet helt ud, så kommer der flere billeder.

 

Slangerupgaards Flottenheimer tildelt Aage Ravns Vandrepokal 2021

 

Dansk Varmblods hingstekåring kunne ikke afholdes som vanligt i Herning og foregik derfor som hjemmekåring.
Slangerupgaards Flottenheimer e. Franklin og på vores stamhoppe Serafina e. Scolari, blev sidste år kåret som avlshingst. Siden hen har han bestået både 10 dages testen og 35 dages testen med 827,5 point.
Han blev dermed ved årets kåring tildelt opdrætter medalje i bronze og fik Aage Ravns Vandrepokal for bedst Dansk avlede hingst 2021.
Det var en stor milepæl i vores avlsprogram, at vores 2. årgang allerede opnår så flotte resultater.
Han blev fremstillet af Helgstrand Dressage, som vi ejer ham sammen med.

Slangerupgaard byder velkommen til Dennis Holst

Vi vil gerne byde velkommen til et nyt medlem af Team Slangerupgaard, nemlig Dennis Holst. Dennis starter på Slangerupgaard 1/4 og skal håndtere og  uddanne vores ungheste. Derudover vil han også stå for undervisningen af både vores egne opstaldere og vores gæster udefra.

Dennis underviser på alle niveauer i dressur, og med stor erfaring og engagement i sine ryttere.

 

Anne Troensegaard og Delizia videre til Herning

Sanne og Delizia sikrede sig videre til Herning ved gårsdagens egnethedstest på Ask. Delizia er efter Fürstenball og mf De Nior. 
Vi ønsker held og lykke til avler og ejer Lotte Kulle. 

Anne Troensegaard har solgt Litvinenko Sjælstofte

Stort tillykke med køb/salg til både familien Hering og Anne Troensegaard.

Vi glæder os til at følge med i, hvad I sammen kan nå.

Efter halvandet års aftale om at stille sin hest Litvinenko Sjælstofte alias Kaj til rådighed for juniorrytter Natalie Hering ophæver Anne Troensegaard nu aftalen, og et helt nyt kapitel starter.

Samling junior og young

junior-young

Søndag den 16/7-2017 har vi æren af, at have besøg af de bedste danske junior og young riders øst for storebælt.

De skal hver især ride for landstræneren Ulrik Gerstorf Sørensen, som skal udtage det endelige hold mod EM.

En af vores egne flittige ryttere skal også ride, Natalie Hering.

Hjemvendt fra Nordisk mesterskab

Velkommen hjem til Natalie Hering og hesten  Litvinenko sjæltofte.

De opnåede rigtig fine resultater under mesterskabet.

Individuel sejr i MB2 og guld til det danske junior landshold.

nordisk-mesterskab

Velkommen hjem til Natalie Hering og hesten  Litvinenko sjæltofte.

De opnåede rigtig fine resultater under mesterskabet.

Individuel sejr i MB2 og guld til det danske junior landshold.

Sommer 2017

Vores nyopførte ridecenter er nu ved at være etableret færdigt og der vil snarest blive afholdt en officiel indvielse. Byggeriet er stort set færdigt, der mangler kun de allersidste detaljer, før  ridecentret er komplet med stalde, baner og faciliteter.

sommer-2017

I løbet af det forgange år, har vi opkøbt mere jord, for at kunne forblive selvforsynene. De moderne landbrugsmaskiner og arbejds indsatsen på landbrugssiden er høj, så vi kan blive ved med at levere kvalitets  hø og halm til vores pensionærer.

I vores lounge restaurant på 1. sal er der nu opsat borde og stole. Der er kommet vin på hylderne i baren og planer om et fuldt moderne køkken med alle hvidevarer er nu en realitet.

Her skal der være plads til et glas velsmagende vin og en bid mad, imens man nyder udsigten til ridehallen og udover Haraldsted sø. Her er der også mulighed for at afholde kurser, receptioner, eller andre festlige begivenheder. Om det er heste relateret eller ej spiller ingen rolle, alle former for arrangementer er velkomne. På nuværende tidspunkt kan vi rumme op til 100  kursister ad gangen i restaurant loungen.

Vores nye udendørs ridebane med fiberbund og det populære flod og ebbe system er nu at være færdig. Den ligger på samme sted som den tidligere bane og er  med dressur hegn omkring, lys og opført i internationale mål 20x60m.

Vi glæder os over at se nye pensionærer komme til, faciliteterne blive færdiggjort og ridecentret blomstre. Snart vil alle boksene være fyldt op i begge stalde og de sidste folde etableret. Et stærkt kompetent stald og landbrugs team sikrer dagligt hestenes trivsel, så der er rart og trygt at være for alle pensionærer og deres heste.

Der sker en konstant udvikling på Slangerupgaard og endnu flere tiltag er på vej. Vi nyder de lysere dage på gården, hvor vi kan glæde os over ridecentret og den daglige aktivtitet.

Guldfireren til julefrokost på Slangerupgaard

OL guldmedalje vindere fra guldfireren til julefrokost på Slangerupgaard. Anne Troensegaard og Karen-Marie Wiinblad gav en opvisning i ridehallen og de seje roere fik en prøvetur.

guldfiren-1 guldfiren-2 guldfiren-3 guldfiren-4