Salgsponyer

I 2020 købte vi 2 4 års hingste hos Gestut Steendiek. De er begge kastreret og er i gang med videreuddannelse. Når tid er, udbydes de til salg.

Steendieks Collin Mc Rae H

Collin Mc Rae H er fra 2016 og efter Steendieks Carpaccio og Colonel. Han er opdrættet på Gestut Steendiek i Tyskland. 

Han besidder 3 exceptionelle gangarter – ved kåringen i 2019 blev han udtaget til sidste ring og som 3 årig fik han sølv ved ponychampionatet i Tyskland.

Planen er at han skal videreuddannes af vores rytter Anne Troensegaard, og senere sælges. Vi tror at han på sigt vil blive en pony til den internationale topsport

 

Steendieks Chellentano

Chellentano er fra 2016 og efter Lehnmanns Canterbury og Diarado. Han er opdrættet på Gestut Steendiek i Tyskland.

Han blev ved hingstekåringen i Tyskland 2. reservesieger. Han blev nr. 5 ved kvalifikationen til bundeschampionatet i 2020

Han har 3 rigtige gode gangarter, er arbejdsvillig og en utrolig smuk pony. Ligesom Collin tror vi på at denne pony kan nå toppen på de internationale baner, når han har fået mere uddannelse, hvor han også vil blive sat til salg.